Atlanta, Stone Mountain Park, Georgia
Vi skulle hente vores gode ven Nicolaj fra Danmark i lufthavnen om aftnen. Han var på et kort USA visit i forbindelse med sit arbejde og havde i den forbindelse mulighed for at mellemlande i Atlanta og bruge et lille døgns tid sammen med os inden han skulle returnere til Danmark.
Vi havde glædet os til at få besøg og til at snakke lidt dansk med nogen ”hjemme fra”. Om eftermiddagen opsøgte vi et ældre beboelseskvarter i Atlantas østlige udkant. Området var kendt for at huse nogle af byens ældste ejendomme. Meget af Atlanta by blev ødelagt under sydstatskrigen, så i dag præges downtown mest af høje skyskrabere samt et OL stadion af nyere dato.
Vi tog en gå tur rundt i området, der emmede af liv og som også husede sjove skæve forretninger og et utal af secondhand tøjforretninger. Lidt Berlin stemning og man fornemmede straks at det var en bydel for de mere kreative unge Atlanta borgere. Vi faldt i snak med et ungt par med barn som boede i kvarteret, de spurgte til vores tur og var rigtigt søde at snakke med. De gav os en masse tip til hvad vi skulle se på vej nord på. Dejligt når man møder den venlighed.
Vi havde ikke de store ambitioner om at se så meget af USA´s 3 største by. Dels pga. at vores transportmiddel er for besværligt at køre rundt i, i myldertrafikken og dels fordi den er besværlig at finde parkeringsplads til.
Vi fik dog kørt lidt rundt og sluttede dagen af med en tur til lufthavnen for at hente Nicolaj der var i Atlanta på firmarelateret gennemrejse. Hyggeligt med lidt dansk selskab, selvom det kun er for en enkelt nat.
Overnatning, Stone Mountain Park: 38,00$
Ingen kommentarer:
Send en kommentar