Tirsdag den 13.april

Sheridan, Wyoming - Livingston, Montana

Vi vågnede til en kølig gråvejrsdag. Inden afgang fik vi besøg af ’campingfar’ der, udover en række turistbrochurer, gav Anton en vaskeægte Wyoming nummerplade med ’stejlende cowboy til hest’. Det er første skridt på vejen til at blive bilejer…

Morten snakkede kort med en anden campist på pladsen. Han advarede kraftigt mod at køre til Yellowstone, da de alene den seneste nat skulle have fået 60cm sne. Vi valgte dog at begive os i retning mod Yellowstones eneste åbnede adgangsvej i vinterhalvåret, nemlig den fra nord.

Ret hurtigt skiftede vi Wyoming ud med staten Montana, men landskabet ændredes ikke radikalt: Kuperet og med gråbrunt græs og græssende sorte køer. Alligevel får Montana prisen for at have flest bilkirkegårde pr. indbygger. Ved stort set hver eneste hus, mobilhome eller andet der kan bebos (og det kan næste alt åbenbart), stod der mellem 5 og 50 udtjente biler. Til tider parkeret i en fordybning så man behændigt kan dække dem med et læs jord.

Med jævne mellemrum brydes græslandskabet af oliepumper, så nogen må tjene penge i denne stat. Måske er det de hvide. Det er kun et gæt, men de faldefærdige huse/skure tilhører muligvis det indianske mindretal.

Undervejs stoppede vi ved et lille frilandsmuseum omkring Little Bighorn. Museets huse var endnu ikke var åbnet for sæsonen, men vi kunne gå rundt udenfor og se på gamle markredskaber, traktorer mv. Det var lige noget for Anton! På åarkeringspladsen ved museet så vi en meget overvægtig mand stige ud ad sin bil Anton bemærkede tørt at han vist havde mange Pilli’er i sin mave.

Sidst på dagen nåede vi frem til byen Livingston, dér hvor man drejer væk fra I90 for at køre mod Yellowstone’s nordindgang.

Overnatning, Livingston Campground: 25$