Sioux Falls – Badlands
Køreturen gennem det østlige South Dakota på I-90 var oplevelsesmæssig ikke meget anderledes end turen gennem Minnesota.
Marker, køer, lader og marker igen var hvad vi så denne torsdag på farten.
Sidst på eftermiddagen skiftede landskabet pludseligt. Prærien som den er beskrevet i de verdensberømte bøger af Laura Ingels Wilder ”Det lille hus på prærien” toende frem. Bløde græs beklædte bakker uden tæer og uden huse så langt øjet rakte. Hist og pist en enkelt tankstation og ikke meget andet. Den firesporede motorvej gennem prærien, hvor delechancerne engang bumlede af sted var næsten tom for trafik. Cirka engang i timen blev vi overhalet af en stor lastbil – vi var nu kommet tilbage til ”The Wild West”.
Dette faktum fik os til at udskifte Chaufføren ud for første gang på vores lange tur gennem USA.
Indtil nu havde jeg (Trine) ikke haft det store behov for at køre i vores rullende hjem. Men efter næsten tre dages uafbrudt kørsel trængte vi vist alle til at der skulle ske en forandring. Morten satte sig om til Anton bag i bilen og begyndte meget ambitiøst at bygge en truck i lego sammen med den lille mand.
Jeg startede bilen og kørte ud på I-90 igen.
Underlig fornemmelse og der gik da lige 10 minutter inden jeg kunne slappe af i skuldrene. Men så var det vel heller ikke meget anderledes end at køre i en Audi A2 – eller næsten.
På bagsædet kunne jeg høre Anton snakke livligt til sin far. Faren var dog skræmmende stille. Han konstaterede efter kort tid at han var blevet køresyg. Om det skyldes den manglende kontrol over køretøjet eller blot han havde side for med snuden for langt nede i legokassen står stadig hen i det uvisse.
Ved 18 tiden ankom vi til Nationalparken Badlands.
Vi fandt en campingplads inde i parken og blev her modtaget af hen ved 20 smukke dådyr der gik og græssede. Vi oplevede den smukkeste solnedgang mens aftensmaden blev tilberedt.
Overnatning, Badlands National Park: 14 $ (uden tilslutning).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar