tirsdag den 4. maj 2010

Torsdag den 29.april













Eureka – Cloverdale, Californien

Vores oprindelige plan var at køre ned ad Highway 101 og Highway 1 fra Seattle til San Francisco så langt ude mod kysten som muligt. Vi havde virkelig set frem til denne del af turen, da vores første bekendtskab med USA´s vestlige kyststrækning, fra SF til LA, var en helt unik oplevelse.


Ingen tvivl om at Oregons kyst var smuk og havde rigtigt meget at byde på naturmæssigt. Den var værd at se selv om vejret var møg dårligt og vi mest så regnen på bilens forrude.


Ved havnebyen Eureka deler vejen sig i 2. En mindre vej tager kysten og en støre kører lidt længere inde i landet gennem et landskab der byder på en del bjerge og vinmarker.


Vi besluttede at nok var nok. Vi var kort sagt pisse trætte af regn, gråvejr og kulde! Vi ville have varme – eller blot tørvejr. Dette så vi engang imellem havde mulig for at forlade vores 10m2 rullende bolig, uden at blive gennemblødt.


Vi tog altså ruten gennem landet og vinkede farvel til USA´s vestlige kyst.


Kort efter Eureka tog vi dog en lille afstikker til den lille hyggelige by, Furndale, der med sine mange viktorianske huse ligge som en sjov lille perle midt ude i ingenting mellem vidtstrakte landbrugsmarker.


Hen mod aften forlod vi det bjergrige landskab og sagde goddag til smukke blødebakker beplantet med vin. Det er altid en fornøjelse når landskabet skifter og dette syn var vi ikke stødt på tidligere.


Vi kørte fra Motorvejen ved en lille by der hedder Cloverdale og bevægede os ud i vinland via små veje med hyggelige gårde.

Campingpladsen fandt vi oppe på et lille bjerg omgivet af vingårde. Her var der en smuk udsigt ud over landskabet – Hmmm det var næsten som at være i Europa.


Vi slog lejer for natten, på en næsten øde, men Californisk dyr KOA campingplads.


Overnatning, KOA Cloverdale: 60$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar