fredag den 12. marts 2010

Torsdag den 25. februar













Kingman – Grand Canyon, Arizona

Vi startede dagens kørsel på et stykke af den original legendariske Route 66.

Der er ikke meget tilbage af denne vej gennem USA længere. De fleste steder er vejen blevet til freeway. Mellem Kingman og Seligman eksistere der dog stadig en strækning af 66 – til storglæde for folk der dyrke denne vejstrækning på næsten kultisk vis.


Vi besøgte et gammelt tank/spisested. Her kunne man købe Route 66 klenodier og se på gamle rustne biler.

Spøjst sted med sin egen charme. Anton købte en Route 66 ”bugserings truck” – som et minde og som et nyt stykke underholdning på de lange turer.


Vi kunne virkeligt fornemme hvordan vi var kommet til det øde vesten nu. Lange lange strækninger, hvor man ikke ser et menneske eller tegn på liv i miles omkreds. Ikke engang et træ – eller nogen former for vækst over en halvmeter.

Forunderlige landskaber – golde, barske og meget smukke. Utrolige views vi får fra vores køretøj når vi bevæger os af sted på de skrumlede veje.


Pludseligt befinder vi os I indianer land. Route 66 kører igennem et indianer reservat der hedder:

Her ser man fattigdom. Små skæve træhuse, barakker og gamle campingvogne står side om side i de små byer vi passere. Det eneste tegn på penge eller ejendom er deres trucks som er uundværlige når man bor i dette landskab. Det er ikke mere end 2 timers kørsel fra Vegas – her er bare ingen penge.


Vi ankom til Grand Canyon National park først på eftermiddagen. Vi havde valgt at se stedet fra den ”sydlige rim”. Eller rettere sagt fra den sydlige kant. Den nordlige indgang til selve dalen og Colorado river åbner først i maj måned.


Vi kunne ikke læse os frem til om der var nogen mulighed for at campere. Det viste sig ikke at være muligt, da der til Antons store glæde var sne på campingpladsen ( og ja i resten af parken). Vi lejede os derfor et værelse i Bright Angels Lodge der ligger i Grand Canyon Village. Et historisk Lodge fra starten af 1900 tallet – bygget i bjælker.


Inden solnedgang nåede vi dog lige at få vores første kig ud over den store Canyon.

Det var uden sammenligning en meget stor oplevelse. Det syn der møder én er uvirkeligt. Perspektivet er så stort og imponerende at man ikke tror sine egne øjne.


Vi spiste på hotellets restaurant om aftnen. Ophold i RV var for koldt.


Vi glædet os til at se området igen i dagslys. Det er et at de stede man er nødt til at se flere gang for at forstå det eksisterer.


Overnatning: 84,50$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar