tirsdag den 4. maj 2010

Mandag den 3.maj













Stockton – Groveland, Californien

Vi vågnede op til endnu en Californisk solskins morgen. Herligt – det er bare med at nyde det så længe det vare. Vi besluttede os til at køre mod nationalparken Yosemite, for at tage et par overnatninger i det gamle ”Gold Country” hvor guld feberen i sin tid hærgede (også her) inden vi kørte ind i parken.


Vi kørte gennem rigtigt landbrugsland, store frugtplantager og op gennem bjergene, hvor vi passerede flere flotte søer. ”Gold Country” er et af Californiens mere historiske områder og her ligger mange små byer med hyggelige historiske huse – måske lidt for turisternes skyld.


Vi fandt vej frem til en Statepark indeholdende et Railroad museum beliggende i en lille hyggelig by Jamestown. Desværre havde det lukket om mandagen. Men da Anton er meget interesseret i alt med en maskine der kan bevæge sig, sneg vi os lidt rundt på området for at se om vi kunne få et glimt af et gammelt lokomotiv.


Det lykkedes og vi fik livligt diskuteret mange tekniske detaljer omkring hvilke dele et lokomotiv består af (disse lå i bunker rundt omkring i græsset til stor interesse for A).


Stedet er helt sikkert værd at besøge, hvis man i forvejen er disse kanter for at besøge Yosemite. På visse weekenddage er det også muligt at få en længere togtur i et af museets klenodier.


Overnatning, Yosemite Pines RV park: 32,40$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar