Livingston, Montana - Yellowstone NP
Fremme i Mammoth Hot Springs, blev vi mødt af en stor flok hjorte (i pæn stor størrelse) foran byens turistkontor. Indenfor hørte vi 2 danske piger tale sammen – det er ellers ikke mange danskere vi er stødt på de sidste 2 måneder. Efter turistkontoret besøgte vi de kilder/hot springs der ligger i byens periferi – et imponerende syn med flotte farver og ildelugtende svovldampe. Også blandt kilderne løb vi ind i andre danskere – denne gang snakkede vi også lidt med dem. Mie og Anders havde tilbragt et 5måneder på ski i Canada og var nu på en lille udflugt til Yellowstone inden de skulle tilbage til Danmark i slutningen af april.
Fremme på den primitive, men fantastisk smukt beliggende campingplads, slog vi lejr, lavede bål, og indtog hjemmegjorte, grillstegte burgere i bedste amerikanske stil.
Efter maden, dukkede Mie og Anders op og vi hyggede os i vores lille hjem med nogle øl indtil 2330.
Overnatning, Mammoth Hot Springs Campground: 7$.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar