Port Townsend – Olympic National Park, Hoh River Valley
Vi besluttede at kører nord vest rundt Olympic Mountains for at nå frem til national parken Olympic´s vestlige indgang (denne park fylder største delene af den olympiske halvø)
Denne del af parken skulle give byde på en af verdens største tempererede regnskove.
Den smukke køretur gik endnu engang gennem smukke landskaber, med høje bjerge, søer og høje graner – igen á la Norge.
Vi ankom til parkens indgang hen ad aftens tid og fandt verdens mindste ”campground” tæt på Hoh River – her var plads til to lejre og den var gratis. Vi parkerede camperen mellem de meget meget høje træer der ligner sælsomme væsner med deres ”ulvefod” (ligner mos, men er bare meget længere i ”hårene”) beklædte stammer.
En lille tilføjelse:
Dagens korte tur gik blandt andet også igennem den verdensberømte by Forks.
Lille hul – gammel skovarbejderby – nu verdensberømt pga. nogle blodige teenagebøger/film der hedder Twillight. De unge fans strømmer til byen ved fuldmåne for at lede efter smukke vampyrer og ikke mindst købe en ægte Forks souvenir med hjem, til evigt minde.
Byen havde ikke meget at byde på…. Lad os bare slå det fast.
Hvis jeg var Twillight vampyr wannabe og var rejst langt for se bøgernes/filmens hjemby, var jeg nok blevet en kende skuffet ved synet af de forfaldende hus, de to tankstationer, det lokale bibliotek og selvfølgelig de 2 souvenir butikker. Andet var der ikke. Øhhh jo selvfølgelig en trailer park i byens udkant. Intet romantisk eller mystisk over dette sted.
Overnatning, Hoh River Campground: Gratis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar