Kolomoki Mounds – Forsyth
Georgia er kendt for sine fersken- og kirsebærtræer. Disse står i blomstrende flor i disse dag – meget smukt syn, der får selv den mest slidte flække til at ligne noget man kunne bo i.
Vi passerede rigtigt mange fine små sydstats landhuse og det var nemt at forestille sig ”Borte med Blæstens” Scarlett galopere rundt på sin hest i flagrende gevandter i disse landskaber…. Skriver en gammel ”Borte med Blæsten” fan.
Tara, museet bygget over bøgerne og filmen (Borte med Blæsten), fik vi dog ikke besøgt. Det var nok et lidt for feminint et sted at besøge med Morten og Anton på slæb.
Dagens frokost blev indtaget i solskin i Andersson Ville. Et krigsfangemuseum og mindested for faldende soldater under sydstatskrigen i 1864.
Vi så på kanoner og teltlejre. Anton er meget interesseret i kanoner. Ca.40.000 soldater blev holdt fanget på dette sted, mens krigen fandt sted. 12.000 døde i lejren pga. sygdom, eller henrettelse.
Stedet har vist mest lokal interesse – men udmærket som pitstop på en længere køretur.
Videre gik turen til Macon. By beliggende ca. 2 timers kørsel fra Atlanta. Byen byder på mange spændende arkitektoniske oplevelser. Byen havde et centrum og indeholdte mange flotte bygninger. Butikslokalerne stod blot (igen) gabende tomme. Spøgelsesby oplevelsen – endnu engang. Sørgeligt. Denne lørdag var der dog lidt liv i downtown.
Hvert år fejrer man at byens mange kirsebærtræer springer ud med en stor gade fest med efterfølgende optog gennem byen. Folk sad på cafeer og fortove og nød solen og ventede spændt på at festen skulle begynde.
Vi forlod dog byen inden.
Endnu en by med potentiale til at blive til noget. Men ødelagt pga. af butiksdød og forstads Malls.
Overnatning, KOA Forsyth: 27,90$.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar