New Orleans
Vi kørte mod bydelen ”Garden District”. Et forstadsområde der huser fine træhuse og pæne haver i bedste sydstatsstil.
Her var der ikke meget ”wanna be fransk” over stilen – det var amerikansk sydstat så det pattede. Sjovt at opleve og måske mere ægte end stemningen og stilen inde i det fransk kvarter.
Yderligere et væld af spænde skrammel/secondhand forretninger og en enkelt forretning med designermøbler. Altså alt hvad vi kunne ønske os.
Dejligt at gå rundt i et kvarter der har noget liv og hvor folk færdes på gaden (hvilket vi vist har kommenteret en del tidligere…).
Vi bestemte os for at tilbringe aftenen på en restaurant i dér i stedet for at opsøge en af det franske kvarters mere turistede restauranter.
Endnu engang måtte vi konstatere at betjeningen på de amerikanske restauranter er i top. Nogle gange får man næsten for meget opmærksomhed. Men på dette spisested var det tilpas. Når man har fået serveret sin mad komme tjeneren kort tid efter og spørger om ” alt er som man ønsker” – og sådan fortsætter det gennem retterne.
Lidt overvældende for en dansker der ikke er vant til den slags service.
Vores middag satte prikken over en perfekt dag – og vi blev enige om at vi da godt kunne slå os ned i dette kvarter i et af de mindre træhuse (til 4 -5 mil. Dkr.)
Overnatning, Mardi Grass RV park: 21,50$
Ingen kommentarer:
Send en kommentar