tirsdag den 16. marts 2010

Onsdag den 10.marts













New Orleans, Louisiana

Der er ingen grund til at blive på den triste plads, så kl 9.30 drager vi af sted mod New Orleans med et kort stop og en gåtur i den lille flække St. Martinville. Ifølge guidebøgerne skal denne by være et eksempel på en original/urørt sydstatsby og alt virker da også ret autentisk og upoleret: Nogle statelige, klassicistiske bygninger godt blandet op med lukkede butikker og lidt forfald.


Turen ad vej 90 gennem de sumpede områder byder ikke på alligatorer på vejen (det skulle der ellers være mulighed for). Til gengæld begynder træernes farve at få et grønt skær jo længere vi kommer mod øst – foråret må altså være et sted derude…


Klokken 16.30 når vi frem til KOA campingpladsen New Orleans West. Alt er pænt/ordentligt, men der er desværre ingen legeplads til Anton.

Det bliver til en meget kort gåtur inden tordenregnen melder sin ankomst og vi søger tilflugt i autocamperen for aftenen og natten.


Overnatning, KOA New Orleans West: 38,70$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar