tirsdag den 16. marts 2010

Fredag den 5.marts

Van Horn – San Antonio, Texas

Laaaaaang køretur i vente gennem Texas ødemark. Intet liv så langt øjet rakte på de 725km frem mod San Antonio (øst Texas).

Vi havde forberedt os på at det ville være en kedelig tur. Morten tog musik i ørerne og Anton og Trine gik i gang med at klippe og male påskeæg bag i bilen.


På denne måde gik de første 3 timer af turen. Smart at have et bord i sin bil, hvor man kan side og hygge.


Umiddelbart efter at have passeret en tankstation, begyndte lampen for low fuel at lyse. Heldigvis kunne navigatoren oplyse at der fandtes en anden tank blot 32km væk (i luftlinje). Vi kørte fra ved næste afkørsel og fandt via 30km landevejskørsel frem til byen Iraan, hvor der ganske rigtigt var en tankstation. Efter en opfyldning skulle vi tilbage på Interstate I 10E. Det, der på kortet lignede en kort afstikker fra ruten, blev til 110km på landevej før vi igen var tilbage på ruten. Sådan er det i et land med store afstande.


Efter frokostpausen tog Anton et par timer med sin nye bedste ven ”Morten skildpadde film”, mens moren sov ved siden af.

Far Morten holdt sig vågen de sidste 375km frem til Campingpladsen i San Antonio.


Dagen veloverstået – og alle glade trods de mange kilometer. Det gælder bare om at forberede disse turer godt, så alle parter har noget at give sig til under vejs.


Overnatning: KOA Alamo, San Antonio 37,80$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar