fredag den 12. marts 2010

Fredag den 26.februar













Grand Canyon, Arizona – Monument Valley, Utah

Vi vågnede til en frost klar smuk morgen på vores varme hotel værelse. Ahhh. Morten var frisk og kig ud kl. 6.45 for at se den tidlige morgen og solen der stod op. Han var heldig. Det var smukt! Fik også se nogle rådyr der var tidligt på færden.


Autocamperen blev varmet op fra 0 grader til tålelig temperatur… Her spiste vi morgenmad inden turen gik ud i sneen.

Stierne slangs kanten til Grand Canyon var svære at færdes på pga. is. Vi fik derfor kun gået en lille tur – men vi nød udsigten og solen i fulde drag. Anton nød at hoppe rundt i sneen og kaste med meget store istapper.


Vi kørte derfor rundt til de forskellige udsigtsposter (hvor man kan kigge ud over den store canyon). Hver gang mødte der os et nyt syn – og vi blev mere og mere betaget. Det skiftende lys i løbet af dagen, gør også naturen hele tiden skifter udseende.


I Grand Canyon Village ligger en del små huse bygget i starten af 1900 tallet. På dette tidspunkt begyndte de første – og mere velstående turister at opsøge området. Disse huse er bl.a. bygget af stedets mange sten og var meget skulpturelle at se på.

I 1905 blev hotellet El Tovar bygget. Det var ved dets åbning amerikas mest luksuriøse hotel. Sjovt at forestille sig, når man står og kigger på en stor gammel bjælkehytte…


Ved middagstid stak vi snuden mod øst for at køre mod Monument Vally. Vi ankom først på aftenen til de spøjse røde klippers land.

Området er endnu et indianer reservat: Navajo. Det er kendt for den meget røde jord og klippernes spøjse faconer og ikke mindst kendt som baggrundskulisse fra mange klassiske cowboyfilm.


Vi havde læst at der midt inde i reservatet skulle være et besøgscenter/hotel + dertilhørende campingmulighed. Campingmuligheden viste sig dog at være en parkeringsplads. Da vi ankom relativt sent og der var langt til næste rigtige campingplads valgte vi at benytte os af overnatningen på parkeringspladsen.


Lidt spøjs fornemmelse at ligge sig til at sove midt ude i ingen ting. Dog ved siden af deres hotel.


Overnatning: 0$

Ingen kommentarer:

Send en kommentar