tirsdag den 16. marts 2010

Mandag den 8.marts













Galvston, Texas

Regn, regn og atter regn – hele dagen.


Som man sikkert kan fornemme, betyder vejret en del for vores færden og for aktivitetsniveauet i den lille autocamper. Dagen var planlagt: hensat til lange gåture ved den mexicanske golf. Frisk luft i spandevis – vi trængte til det.


Men sådan skulle det ikke være.


Vi brugte derfor formiddagen i legendariske Walmart. Her bruger man nemt 2-3 timer på et enkelt indkøb. På en regnvejrs dag er det ok, så for man da motioneret lidt i tørvejr. Vi fik købt nye forsyninger og en Jeep klapvogn til Anton. Egentligt kunne han godt undvære, da vi har hans cykel. Men vi håber at kunne komme lidt mere rundt i de stører byer som New Orleans og Chicago, når vi har vognen med.


Om eftermiddagen kørte (det styrtede stadig ned) vi en tur rundt i selve byen Galvston. Her ser man træ- og murstenshuse fra starten af 1900 tallet. En del ganske fine bygninger og man kan fornemme at det kunne blive eller har været et finere feriested.


Dog er det tydeligt at se at byen endnu ikke er kommet sig over orkanen IKE, der hærgede kyststrækning d. 12. September 2008. Mange mindre hus står faldefærdige og forladte. Et kæmpemæssigt hotel, Flagship Hotel, står også som en strandet hval på en mole ude ved stranden og er ved at styrte sammen… Det ser ikke ud til at man har tænkt sig at fjerne det. Måske står det som et minde… eller venter på at der kommer en ny orkan og fjerne resterne.


Aften – endelig tørvejr. Vi gik en tur med den nye vogn rundt i vores kvarter (forstads miljø). Her ser det også ud til at halvdelen af husene er ubeboelige.


Vejret lader ikke, ifølge vores vejrprofet www.weather.com, til at ændre sig før torsdag. Så en dag med kørsel tirsdag er sikkert ok. Drømmen om varme ved stranden har vist lange udsiger. ( www.weather.com kan kraftigt anbefales til at tjekke lokale vejrudsigter. Giver indikationer på vejret op til 10 dage frem).


Overnatning, Bayou RV Park: 37$ (Pladsen ligger noget tættere på centrum end Jamaica Beach, men faciliteterne er direkte uhumske, så den kan bestemt ikke anbefales).

1 kommentar:

  1. Ej, hvor en fin farve din jakke har, Trine! Den minder om én du har haft på før i Vietnam :o)

    SvarSlet